Nye danske salmer


Standardside

 



Kære deltager ved salmemødet d. 12 januar i Roskilde. 

Først tak for et meget spændende og inspirerende møde i Roskilde. 
Vi vil i Brorsons Kirke på Nørrebro gerne stille vores rytmiske kirkeband til rådighed for eventuelle kompositioner man gerne vil afprøve og opleve i en gudstjeneste, hvor man ønsker rytmisk akkompagnement. Vi spiller til: 

Højmesse "Bøn&Brunch" - den første søndag i hver måned kl. 10.30

Børnegudstjeneste - den midterste søndag i hver måned kl. 15.00

Herudover spiller vi til mange vielser og indimellem begravelser.

Kirkebandet består af en trommeslager, bassist, pianist og sanger. Til højmessen og højtider som påske og jul udvides der med en saxofonist og/eller trompetist.

Der er mulighed for at afprøve salmer, musik til præ- og postludium, musik der kan spilles under nadveren, dåbs- og vielses salmer og musik der kan spilles som interludium efter dåb og vielse.

Mere info om Brorsons Kirke på www.brorsons.dk

Jeg kan kontaktes på mail@jannemark.dk og tlf. 26 17 07 97 hvis man ønsker at lade sin musik indgå i en gudstjeneste i Brorsons Kirke.

De bedste hilsener,
Janne Mark